En tur i træernes kroner

Jeg ville have forsvoret at jeg aldrig ville komme til at kravle rundt i 12 – 15 meters højde i mellem trætoppene, men Torben havde arrangeret en hemmelig tur for os til Vejle Gorilla Park. Sikke en udfordring, tænk sig at skulle gå på en tynd wire, kun med et bælte til at holde en fast. Min mave var urolig og nerverne blev virkelig udfordret.

20140725_130953[1]

Vores sidste dag i det Sønderjyske, havde Torben arrangeret noget, som han kun fortalte os, ville være sjovt og udfordrende. Vi fik kun at vide at vi skulle have ordentligt fodtøj på, så spørgsmålene var mange. hvad skal vi, hvor skal vi hen, skal vi have noget specielt tøj på, er det farligt……?

Det viste sig at vi skulle en tur op i træernes kroner, og udfordre os selv som aber i træer, på forhindringsbaner højt oppe. Vejle Gorilla park, ligger inde i Nørreskoven tæt på Vejle centrum.

Det startede med, at en instruktør, som var meget tålmodig, gennemgik sikkerheden og hvordan man bruger sele og karabiner rigtigt. Jeg tænkte at selv om hun fortæller det mange gange, og man skal igennem prøve baner sammen med hende, kan jeg/vi så gøre noget forkert. Svaret er NEJ det kan man ikke. Det er 100% sikkert, man kan ikke komme videre på banerne ved at snyde sig igennem. ALT skal gennemføres og kan kun gøres på den rigtige måde. Og der er altid en karabinhage som er lukket, når man låser den ene åbner den anden, så der er altid en lukket karabinhage som er låst fast til en wire, der følger hele banen. Man kan først låse sig fri fra wiren ved enden af banen. Samtidig med, går der på jorden ALTID instuktører rundt, som kan guide en eller hjælpe en ned hvis man mister modet og ønsker at stoppe.

Der er 6 baner med forskellige sværhedsgrader, jo højere tal jo sværere er banen. og jo højere oppe i træerne er de. Man får 4 timer til at gennemføre så mange baner, som man kan nå. Bane 1 skal man igennem med instruktør, før de lader en fortsætte alene. Der er en min. alder på 8 år og når man er under 12 år skal man gennemføre banerne kronologisk. Det er en rigtig god ide at være min. 2 der følges ad, så man kan guide og opmuntre hinanden, hvis man bliver usikker på banen og på om man magter at gennemføre den.

Nicklas og Regitze var hurtigt videre til bane 3, hvor Torben, Maja og jeg gik videre til bane 2. Har man højdeskræk, kan selv de små baner virke sværre at overkomme. Det var kun Torben der havde prøvet banerne før, så Maja og jeg skulle lige venne os til, at alt foregår oppe i trætoppene. Selvom jeg normalt ikke lider af højdeskræk, fik jeg alligevel lidt kildren i maven. Det at man skal klatre fra en genstand til en anden, hænge ude i luften og bruge sin motorik, og at det så foregår oppe i luften, giver en dimension til det som automatisk sætter overlevelsesstrategierne i gang. Hurtig vejrtrækning, sved på panden, koncentrationsbesvær når andre taler til en osv. Adrenalinen pumper rundt i kroppen, og jeg mærkede at jeg hele tiden sagde til mig selv, at der er ikke noget her som er farligt, men mærkede bestemt min usikkerhed.

Nicklas og Regitze var hurtigt 1 bane foran os andre, og gav os indimellem gode råd, og ideer om hvad der ventede os længere fremme (på godt og ondt). På bane 4 var sværhedsgraden noget sværere end de forrige. Nu foregik alt ca.12 meter oppe, og forhindringerne blev mere udfordrende. Maja og Jeg begyndte at have det utrygt ved at komme igennem, jeg startede med at hyperventilere, når jeg gik igennem forhindringerne. Og halvvejs inde på banen, brugte jeg flere minutter på at forberede mig på næste forhindring, og havde det rigtig skidt med at fortsætte. Regitze kom over og prøvede at overtale mig til at gå videre, hun havde selv haft sit at slås med gennem bane 4, men formåede at gennemføre den og var stoppet inden bane 5. Maja havde, ligesom jeg rigtig mange betænkeligheder på bane 4. Jeg valgte dog at give op og få en instruktør til at fire mig ned, først med følelsen af, at jeg var dårlig, svag og alt muligt negativt, men har forliget mig ved tanken om, at det også er stærkt at sige stop, når man når det punkt som overskrider ens grænser for hvor meget man kan presse sin krop og sind. jeg er dog kommet dertil nu hvor jeg har lyst til at prøve igen og gennemføre denne bane, da jeg på vores video har set hvad resten af banen byder på. Maja gennemførte rigtig flot bane 4.

 Nicklas nåede på de 4 timer, at gennemføre banerne 1-5. Bane 5 foregår 20 meter oppe, og med en sværhedsgrad, der overgår de 4 andre baner. Han måtte erkende at den var noget nervepirrende, men at han stadigvæk gerne vil prøve bane 6.

 Vi oplevede alle at blive udfordret, på den gode måde. En fantastisk dag, med spænding, gys, grin, fysisk aktivitet og samvær, og kan varmt anbefales.